
Kompetent specialist og supervisor med erfaring
Jeg har været psykolog i mere end femogtyve år, og arbejdet med voksne, unge, børn, par og familier ved forskellige klinikker og behandlingstilbud i Norge og Danmark. Jeg har sideløbende haft en privat psykologpraksis på deltid siden 2000, og fra 2017 været fuldtids privatpraktiserende i Psykologhuset I/S i København.
I løbet af min karriere har jeg arbejdet med de fleste former for psykologiske og psykiatriske problemer og symptomer, både som terapeut/klinisk psykolog, og som supervisor, leder og behandlingsansvarlig.
Jeg er godkendt specialist og supervisor i psykoterapi (Dansk Psykologforening), specialist i klinisk voksenpsykologi (Norsk Psykolog Forening), samt godkendt supervisor i psykodynamisk psykoterapi (Dansk Psykiatrisk Selskab).
Jeg er specialiseret i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) og har gennemgået den treårige videreuddannelse i ISTDP, samt den treårige uddannelse som underviser og supervisor i ISTDP ved Institute for ISTDP Training and Research. For at holde mig fagligt opdateret deltager jeg løbende i supervision og faglig sparring med nogle af de førende internationale kapaciteter inden for ISTDP.