Fortrolige samtaler for unge
Fortrolige samtaler for unge
Har du brug for hjælp til at håndtere problemer med tristhed, angst, stress, bekymringer, håbløshed, perfektionisme, mobning, konflikter, selvskade, aggression, lavt selvværd, negative tanker om dig selv, eller andre problemer?
Oplever du det er stressende, at forholde dig til de mange krav og pres der er i forbindelse med at gå i skole, og passe ind i sociale sammenhænge i skolen, eller udenfor? Har du udfordringer i forhold til venner eller sociale medier, eller svært ved at finde ud af, hvordan skal du forholde dig til kærester, romantiske og seksuelle følelser, etnisk eller kønsmæssig identitet?
Listen af mulige problemer er lang, men heldigvis kan vi som regel gøre noget ved det, så du kan håndtere dine udfordringer bedrer, og få et mere tilfredsstillende ungdomsliv.
Hvad kan du forvente af dine samtaler med mig?
Jeg kan tilbyde dig et fortroligt rum, hvor du kan tale om det, det er svært at tale om, med andre omkring dig.
Jeg har mange års erfaring med at hjælpe børn og unge, er fordomsfri og optaget af at finde ud af, hvad det er, du oplever som svært, hvad der står i vejen for at du kan have det godt, og hvad vi skal gøre for at hjælpe dig med at løse dine problemer, uanset hvad det drejer sig om.
I København
Hvordan arbejder vi med at løse problemerne?
Når du starter i et samtaleforløb, eller bare ønsker at tale med mig en enkelt gang, starter vi med at undersøge, hvad det er, der er problemet, og hvordan det påvirker dig. Derefter ser vi på de situationer, hvor du oplever problemet, hvilke reaktioner du får, som du ikke er tilfreds med, og arbejder på, at du kan håndtere dine udfordringer på den måde du ønsker.
Ved at have en fælles forståelse af, hvad det er for et problem vi skal arbejde på at ændre, og hvad dine mål er, kan vi hele tiden vurdere om vi er på rette vej, om vi skal gøre noget på en anden måde, og hvornår vi har opnået dine mål.
Vi kan kun ændre de problemer du selv oplever at have, og ønsker at gøre noget med. Selvom forældre, lærere eller andre mener du har et problem du bør gøre noget med, kan vi ikke gøre noget ved det, hvis det ikke er noget du selv synes er et problem, eller ønsker at tale om.
Mange gange er det dog sådan, at både du og dine forældre synes der er et problem, og hvis du ønsker det, kan dine forældre, eller andre voksne der er vigtige for dig, være med til fælles samtaler. Men det, som du taler med mig om alene er fortroligt, så jeg kan ikke fortælle dine forældre, eller andre, hvad du har sagt til mig, med mindre du ønsker det.
Samtaler med unge aftales fra gang til gang og varer som regel 45 – 50 minutter. Fælles samtaler med forældre, eller andre voksne, varer ca. halvanden time.
Hvad er mine forudsætninger for at kunne hjælpe dig?
Jeg har været psykolog for børn og unge i mange år. Før jeg studerede psykologi var jeg bl.a. pædagogmedhjælper, gymnastikinstruktør, og arbejdede med børn og unge på lejrskoler i Danmark og USA, samt unge med alvorlige psykiske problemer. Jeg er selv far, kender til de glæder og udfordringer der følger med ungdomslivet og ved, at der som regel ikke er noget der er så svært, at man ikke kan arbejde med problemerne og finde en bedre måde at håndtere dem på.
Som autoriseret psykolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at jeg ikke har lov til at fortælle andre at du taler med mig, eller hvad vi taler om. Tavshedspligten er juridisk bindende, hvilket vil sige, at det er strafbart for en autoriseret psykolog, at overtræde sin tavshedspligt.
Psykologers tavshedspligt kan dog ophæves, hvis psykologen får kendskab til, at en person har tænkt sig at gøre alvorlig skade på sig selv eller andre, eller at et barn eller ung under 18 år bliver udsat for omsorgssvigt eller mishandling.
I de tilfælde, kan psykologen have pligt til at tage kontakt med de myndigheder, som kan gøre noget for at gribe ind og give den rette hjælp, typisk de sociale myndigheder, eller politiet. Jeg vil dog altid tale med dig om det først, så du hele tiden ved hvad der sker.
Problemer kan opstå af flere grunde. Nogle kommer, fordi man er i en situation der er stressende, f.eks. er begyndt i en ny skole, flyttet til et nyt sted, eller har mistet en ven, kæreste, familiemedlem eller kæledyr. Det kan være reaktioner på en forandring eller et tab, som man kan komme over, ved at tale med sine forældre, lærer, eller en anden man har tillid til.
Andre gange er det vanskeligt at tale med nogen om det der er svært, fordi det giver så meget angst, ubehag eller skam, at man har lyst til at undgå at tale om det. I de tilfælde kan det være godt at tale med en psykolog, som kan hjælpe med at forstå ens reaktioner og håndtere dem på en bedre måde.
Hvad er angst og forsvarsmekanismer?
Angst er en naturlig del af livet, udviklet gennem evolutionen over mange tusinde år, og alle pattedyr har et angstsystem, som påvirker hjernen og kroppen.
Angstreaktioner i kroppen advarer os om farer. Det er meget nyttigt, når der er tale om farlige dyr, men knapt så nyttigt, hvis frygten for at blive afvist eller kritiseret af andre giver symptomer, eller hindrer os i at fungere så godt, som vi ellers kunne.
Angst betyder ikke, at man er svag eller har dårlige egenskaber. Som regel skyldes angst, at man nærmer sig noget der er konfliktfyldt, og jo mere konfliktfyldt det er, jo mere angst får man.
Der er flere former for angst. Man kan f.eks. mærke spænding i skuldrene eller brystkassen, så det bliver svært at trække vejret helt ned i maven. Og man kan få angst som er så høj, at man får kvalme, ondt i maven, bliver svimmel, eller har svært ved at tænke klart.
Alle mennesker mærker angst flere gange om dagen, og benytter forskellige psykologiske ”forsvarsmekanismer” for at dæmpe eller undgå det, der giver angst, f.eks. ved at smile, selvom man er vred eller ked af det, eller lade som om, at noget ikke påvirker en. Man bruger de samme forsvarsmekanismer igen og igen, ofte uden at være opmærksom på det, fordi det er blevet en vane, som gør angsten mindre.
Forsvarsmekanismer er både gode og dårlige. Gode, fordi de hjælper os med at håndtere angst og ubehag. Og dårlige, fordi man som regel har udviklet dem da man var yngre, og ikke kunne gøre så meget andet.
Ved at bruge de samme forsvarsmekanismer som da man var yngre, hindrer man sig selv i, at håndtere problemet så godt som man faktisk kan nu, hvor man er blevet ældre og ofte stærkere. Man føler mindre angst, når man undgår det som giver angst, men problemet bliver ikke løst og vi fungerer ikke så godt som vi faktisk vil være i stand til nu.
Der er flere former for forsvarsmekanismer. Nogle virker sådan, at vi undgår at være opmærksomme på den følelse vi har, f.eks. ved at sige ”pyt” til noget, selvom vi faktisk bliver vrede eller kede af det. Andre gange holder man afstand til andre, eller lader som om de ikke er vigtige, selvom man egentlig ønsker at komme tættere på, eller siger ikke fra, når noget er sårende.
Andre forsvarsmekanismer er mere ondartede, og får os til at sabotere vores liv. Man kan f.eks. blive håbløs, tænke negativt og kritisere sig selv, eller gøre destruktive ting, som at drikke for meget, tage stoffer, eller ofte havne i situationer, hvor nogen går over ens grænser.
Hvordan håndterer vi angst og forsvarsmekanismer med samtaleterapi?
Det er vigtigt at skelne mellem det, som er angst i form af fysisk ubehag i kroppen, og det, som ikke mærkes i kroppen, men mere foregår oppe i hovedet, i form af tanker og bekymringer.
Hvis du bliver spændt i kroppen, men ikke får værre symptomer, når du taler om dine problemer, er angst som regel ikke for stor hindring. Det betyder, at vi er inde på noget vigtigt, fordi det vækker følelser og angst, men også, at du kan tåle angsten, så vi kan tale om problemerne, lægge mærke til hvilke følelser det vækker, og hvad det betyder for dig.
Får du derimod stærkere angstreaktioner, f.eks. kvalme eller ondt i maven, eller svært ved at tænke klart, er det tegn på, at angsten er for høj. Hvis det sker, starter vi med at få kontrol over angsten, og går derefter mere forsigtigt frem, så vi kan arbejde med dine udfordringer, uden at det giver for meget ubehag.
Selvom angst er ubehageligt og hæmmende, er det samtidig noget vi kan bruge til at løse problemerne. Angstreaktioner og forsvarsmekanismer giver os nemlig et hint om, hvad det kan være godt at fokusere på og gøre noget med, så du kan løse dit problem og komme stærkere ud på den anden side.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde inden for supervision, uddannelse, samt sparring er du velkommen til at kontakte mig.