Samtaleterapi for voksne

Få hjælp til at forstå og ændre de psykologiske problemer og symptomer, som påvirker dig følelsesmæssigt og kropsligt, og hindrer dig i at være fri til at bruge dig selv og leve som du ønsker. 

Det kan være i forbindelse med nyligt opståede kriser, konflikter, belastninger og ændringer i dit liv, eller mere langvarige problemer med fastlåste eller uhensigtsmæssige reaktioner og symptomer som angst, depression, kropslige plager, eller reaktioner på traumer. 

Jeg har været psykolog i over 25 år, og arbejdet med de fleste former for psykologiske og psykiatriske symptomer og problemer, med klienter i alle aldersgrupper.

I København

HVORDAN SKABER VI DE ÆNDRINGER DU ØNSKER?

For at hjælpe dig bedst muligt med at ændre fastlåste reaktioner og
symptomer starter vi med at afklare hvilke problemer du ønsker hjælp

med. Derefter undersøger vi hvad det er, der skaber problemet, eller
problemerne, og prøver at gå til kernen i det, ved at adressere den
underliggende ubevidste dynamik som kan være i spil. På den måde kan
vi finde ud af, hvad der har forårsaget og vedligeholder problemerne, og
arbejde for at skabe de ønskede ændringer, så du kommer ud på den
anden side med fornyet styrke, indsigt og modstandskraft mod nye
udfordringer.

DETTE KAN DU FORVENTE AF DIN TERAPI HOS MIG

Vi sætter ambitiøse mål og forsøger at opnå varige forandringer af dine problemer så hurtigt som muligt gennem en aktiv udforskende dialog, og fortsætter til dine problemer er så forandrede som du ønsker. 

Som regel starter ISTDP med en ”prøveterapi” af 1 – 2 timers varighed, så vi kan få en grundig forståelse af hvordan dine problemer hænger sammen, og hvad der skal til for at forandre dem. Prøveterapien kan enten være 1 – 2 timer i træk, eller to enkelte sessioner, hver af en times varighed.

Forudsætningen for at lykkes er, at vi begge gør vores bedste og ikke stopper før vi har skabt de ændringer du ønsker. Det indebærer, at vi må være villige til at være fuldstændig ærlige og se virkeligheden i øjnene, uanset hvor ubehagelig den måtte være, og håndtere de hindringer der dukker op, så du kan opnå de realistiske mål du sætter dig.

ONLINE PSYKOTERAPI

Hvis det er upraktisk, eller ikke muligt, et at mødes på mit kontor, kan vi aftale at mødes via en sikker online kommunikationsplatform (Zoom eller Microsoft Teams). Det er en fordel hvis vi indledningsvis har haft et eller flere fysiske møder i min klinik, men ikke et krav, hvis afstand, eller andre praktiske forhold, vanskeliggør fysisk fremmøde.

TERAPI PÅ DANSK, NORSK, SVENSK OG ENGELSK

Jeg har boet i Norge, Sverige, Frankrig og USA i længere perioder og tilbyder også terapi på norsk, svensk og engelsk. Jeg arbejder regelmæssigt med norske, svenske og engelsktalende klienter, samt superviserer og underviser psykologer, læger og psykoterapeuter på norsk, svensk og engelsk.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde inden for supervision, uddannelse, samt sparring er du velkommen til at kontakte mig.