Kompetent specialist og supervisor med erfaring
Jeg er godkendt specialist og supervisor i psykoterapi (Dansk Psykologforening), specialist i klinisk voksenpsykologi (Norsk Psykolog Forening), samt godkendt supervisor i psykodynamisk psykoterapi (Dansk Psykiatrisk Selskab).
Jeg har mere end tyve års erfaring som psykolog ved forskellige klinikker og behandlingstilbud i Norge og Danmark, haft supervisor, rådgiver og lederpositioner, samt været tilknyttet forskningsprojekter i Norge og USA. Sideløbende har jeg fra 2000 haft en privat psykologpraksis, først i Norge, og fra 2010 i København.
Jeg er specialiseret i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) og har gennemgået den treårige videreuddannelse (”core træning”), videreuddannelse som underviser og supervisor (”Training for Trainers”) og deltager løbende i supervision og træning med nogle af de mest kompetente supervisorer og undervisere inden for feltet.