Samtaleterapi i København og online supervision og personlig udvikling
Videre uddannelse i ISTDP

SAMTALETERAPI FOR VOKSNE, UNGE OG PAR

Har du brug for hjælp til at forstå og komme ud af fastlåste mønstre og symptomer som angst, depression, stress, belastningsreaktioner, lavt selvværd, eller psykosomatiske plager, som påvirker dit fysiske velbefindende? Eller har du oplevet et traume, tab, krise, konflikt, svært ved at sætte grænser, eller andet som du ønsker at gøre noget med?

Intet problem er for lille, eller for stort, til at vi sammen kan gøre noget med det. Vi undersøger, på en systematisk, fokuseret og omsorgsfuld måde, hvad der forårsager og vedligeholder problemerne, og hvad vi skal gøre for at ændre dem mest mulig effektivt, så du opnår de mål og forandringer du ønsker.

Jeg tilbyder samtaleterapi og rådgivning til voksne, fortrolige samtaler med unge, samt par- og familieterapi, til private som betaler selv, eller har en sundhedsforsikring som dækker udgifterne til behandlingen. 

For medlemmer af Sygeforsikringen Danmark er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne

Jeg har over 25 års erfaring som psykolog i Danmark og Norge, og arbejdet med stort set alle former for psykologiske problemer og symptomer. Se undersiden ”Profil” for detaljeret information om mig.

Jeg har boet i længere perioder i Norge, Sverige, USA og Frankrig og tilbyder også terapi, supervision og undervisning på norsk, svensk og engelsk. 

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, eller booke tid til en konsultation. Du kan også sende en mail via kontaktformularen her på siden, eller en SMS, og beskrive hvad du ønsker hjælp med, så tager jeg kontakt til dig hurtigst muligt.

Psykoterapi

Psykoterapi behandling

Til dig der ønsker at terapi til at bearbejde dine udfordringer
Læs mere

Samtaler for unge

Samtaler for unge

Unge møder et utal af udfordringer som der kan være et behov for at få snakket om i et trygt og sikkert rum
Læs mere

Supervision og personlig udvikling

For psykologer, psykiatere, læger og andre fagfolk.

Supervision og personlig udvikling

Kan bruges til autorisation, specialisering og personligt udviklingsarbejde. Jeg er godkendt supervisor af Dansk Psykologforening, Norsk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab.
Læs mere

Videreuddanellse i ISTDP

Videreuddannelse i ISTDP

Få en mere nuanceret forståelse af terapeutiske processer og bliv mere fokuseret og effektiv i dit arbejde. Godkendt af Dansk Psykologforening
Læs mere

SUPERVISION OG PERSONLIGT UDVIKLINGSARBEJDE

Jeg tilbyder supervision til fagpersoner som ønsker at få en dybere forståelse af psykodynamiske processer og udvikle sine terapeutiske færdigheder, eller forstå og arbejde med egne reaktioner og dynamik, som aktiveres i arbejdet med klienter. 

Supervisionen foregår enten individuelt, eller i mindre grupper. Vi tager udgangspunkt i det, du oplever er dine udfordringer, hvad enten det er med terapi, relationer eller personlige reaktioner på dit arbejde. Målet er, at du opnår indsigt i de dynamiske processer der er i spil i både dig og klienten, så du kan bruge dit potentiale fuldt ud og være så effektiv som mulig.

Du kan bruge din supervision og personlige udviklingsarbejde til autorisation og specialisering.

VIDEREUDDANNELSE OG TRÆNING I ISTDP

Jeg tilbyder undervisning og træning i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP), både introduktionsforløbet, som varer fem dage, og den treårige videreuddannelse i ISTDP. Begge uddannelser er godkendt af Dansk Psykologforening som videre- og efteruddannelse.

Jeg tilbyder også undervisning og træning i arbejde med specifikke kliniske udfordringer, f.eks. klienter som er traumatiserede, har komplicerede og sammensatte lidelser, eller andre problemer, det er udfordrende at arbejde med. 

Min forudsætning for at kunne supervisere og undervise er, at jeg gennem de sidste tyve har deltaget i ISTDP træning og supervision, fortrinsvis med professor Allan Abbass, MD., Jon Frederickson, MSW., Patricia Coughlin, Ph.D. og John Rathauser, Ph.D. 

Sideløbende med min træning i ISTDP og psykodynamisk psykoterapi har jeg fulgt Norsk Psykologforenings specialiseringsprogrammer i klinisk voksenpsykologi og klinisk børne- og ungdomspsykologi, samt det norske Institutt for Psykoterapis toårige indføringsprogram i psykoanalytisk psykoterapi, og selv været i psykoanalyse i fem et halvt år. 

MIN FAGLIGE BAGGRUND

Jeg er uddannet psykolog fra Universitetet i Bergen, godkendt specialist og supervisor i psykoterapi (Dansk Psykologforening), specialist i klinisk voksenpsykologi (Norsk Psykologforening) og godkendt supervisor i psykoterapi (Dansk Psykiatrisk Selskab). 

Jeg er specialiseret i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) og psykodynamisk psykoterapi, både som terapeut, supervisor og underviser, og deltager løbende i supervision og faglig sparring.

Jeg har superviseret og undervist psykologer, psykiatere, læger, psykoterapeuter og andre fagfolk indenfor psykiatrien, samt det offentlige og private sundheds- og socialfaglige område i Danmark, Norge og Sverige gennem de sidste tyve år.

Jeg har desuden været rådgiver og sparringspartner for ledere, selv været leder i forskellige kliniske og administrative sammenhænge, og været tilknyttet forskningsprojekter i Norge og USA, hvor jeg har udredet og evalueret patienter og behandlingsforløb.

HVOR FOREGÅR DET?

Jeg har klinik og undervisningslokale i Psykologhuset Glasgården I/S i København, som er et velfungerende psykologfællesskab med behagelige lyse og rummelige lokaler beliggende i Københavns Nordvest kvarter, i kort afstand fra Nørrebro station. 

Jeg kan også træffes på en sikker online kommunikationsplatform (Zoom eller Microsoft Teams) og kommer gerne ud til institutioner og virksomheder for at undervise eller supervisere, hvis det er ønskeligt

logo
logo

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde inden for supervision, uddannelse, samt sparring er du velkommen til at kontakte mig.

Mission og vision

Mit fokus som terapeut, supervisor, underviser og sparringspartner er – hurtigst muligt og mest effektivt – at skabe ønskede resultater sammen med mine klienter, så de kan bruge sit potentiale og kompetencer optimalt og mest tilfredsstillende.

Tilpasset den enkelte

Al terapi, supervision, undervisning og sparring er struktureret og fleksibelt tilpasset den enkeltes forudsætninger, således at vi hele tiden er enige om hvilke mål, vi har, og hvordan vi skal opnå dem.

Foreninger og netværk

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, Norsk Psykologforening og Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Kortidsterapi (ISTDP) og deltager regelmæssigt i faglig fordybelse med supervisorer og undervisere, som er førende inden for psykodynamisk psykoterapi og psykoterapiforskning.

Psykolog Allan E. Larsen

  • Autoriseret psykolog i Danmark og Norge
  • Godkendt specialist i psykoterapi (Dansk Psykologforening)
  • Godkendt supervisor i psykoterapi (Dansk Psykologforening)
  • Godkendt supervisor i psykoterapi (Dansk Psykiatrisk Selskab)
  • Specialist i klinisk voksenpsykologi (Norsk Psykologforening)
  • Uddannet i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP)
  • Uddannet supervisor og underviser i ISTDP